Re: [Forum] Foreningens fremtid: Politik?

From: Christian Laursen <christian@aauug.dk>
Date: Fri Apr 22 2005 - 01:41:04 CEST

Mads Kristensen <mdk2@unispeed.dk> writes:

> Personligt så jeg også gerne en ren GNU/Linux brugergruppe, men en sådan
> er der bare ikke i Århus området (er der?). Når det så er sagt, så synes
> jeg dog stadig godt om at AaUUG _er_ en generel Unix gruppe, så man også
> lærer om andre systemer, end det man bruger hver dag derhjemme. Derfor
> synes jeg egentlig ikke at AaUUG skal laves om til en LUG, men nærmere
> at man skulle oprette en ny GNU/Linux brugergruppe, hvis der er
> tilhængere nok til endnu en gruppe. Personligt ville jeg så gerne være
> medlem i både AaUUG og AaLUG ;-)

Det er egentlig en interessant ide. Efter hvad der er blevet skrevet her
på forum-listen er der en del, der gerne så en forening, som udelukkende
beskæftiger sig med Linux, og en del der ville være skuffede over en sådan
forening fremfor den bredere forening, AaUUG er nu.

Jeg ser ikke de store problemer i, at der stiftes en AaLUG forening med
et andet (omend overlappende) fokus end AaUUG, hvis der er folk nok med
viljen og tiden til at drive den.

De to foreninger kunne sagtens samarbejde på de punkter, hvor det giver
mening, fx. foredrag og ture til arrangementer som LinuxForum m.m.

Jeg ville såmænd nok også selv være medlem begge steder, selv om mit
foretrukne operativsystem er FreeBSD.

-- 
Christian Laursen
Received on Fri Apr 22 01:41:07 2005

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:06:16 CEST