Re: [Forum] 120G HD bliver til 32G

From: Kasper Dupont <kasperd@daimi.au.dk>
Date: Mon Jan 03 2005 - 21:50:13 CET

David Nielsen wrote:
>
> man, 03 01 2005 kl. 20:41 +0100, skrev Kasper Dupont:
> > Nicolas Børjesson wrote:
> > >
> > > for mig lyder det nærmere som et biros problem,
> >
> > Det synes jeg ikke lyder sandsynligt. Hvis blot
> > maskinen kan boote burde Linux kunne finde ud af
> > diskens størrelse, uanset om BIOSen kan eller ej.
>
> Det er et BIOS problem
>
> http://www.plasma-
> online.de/english/upgrade/tweak/fixes/fix_harddisk_bios.html

Der skelnes ikke særlig klart mellem de forskellige
problemer. Og en af de foreslåede løsninger har jeg
da også selv en gang prøvet. Den virkede bare ikke.

Med alle de BIOSer jeg har set, som ikke kunne
håndtere harddiske på over 32GB har resultatet
været det samme. BIOS gik ned så snart den så
disken.

Det var under disse omstændigheder umuligt at
boote Linux, fordi BIOS gik ned inden den nåede så
meget som at indlæse en boot sector.

Jeg kender tre måder at slippe udenom det problem:

For det første kunne man sætte en jumper, som fik
disken til at se ud som en 31.5GB disk. Det virker
f.eks. med en Deskstar, det virker til gengæld ikke
med en Maxtor harddisk fordi geometrien er forkert.
Det har dog den ulempe, at Linux også kun kan bruge
de første 31.5GB.

Den anden fremgangsmåde er at slå harddisken helt
fra i BIOS opsætningen. Så kan man selvfølgelig
ikke boote fra harddisken, men booter man Linux
fra et andet medie finder den harddisken og ser
den rigtige størrelse.

Den tredje fremgangsmåde er investere i en anden
controller med sin egen BIOS. Det har desuden den
fordel, at du også får en bedre performance. De
maskiner jeg har set berørt af problemet har i
hvert fald alle været så gamle, at onboard IDE
controllere var ATA33.

Det skal så bemærkes, at jeg ikke har haft lyst
til at prøve med en BIOS opdatering. Sidens forslag
om at sætte geometri i BIOS opsætningen har jeg
prøvet, det er jo et oplagt bud på en løsning, det
hjælper bare ikke, BIOS går alligevel ned.

I øvrigt har jeg en ATA66 controller liggende,
med den kan man fint boote fra en 40GB eller 60GB
harddisk selvom BIOS ikke kan. Men sætter man en
80GB harddisk på går controllerens BIOS ned, og
den har ikke nogen opsætning, hvor disken kan slås
fra.

Der er ingen af de problemer jeg har beskrevet her
eller er beskrevet på den side du nævnte, som
passer med Bjørns symptomer. Derfor vil jeg gerne
have nogle flere oplysninger så vi kan nå frem til
den rigtige konklusion. Nogle af de problemer, som
beskrives på siden er DOS/Windows specikke, det
fremgår dog ikke hvilke og hvorfor.

-- 
Kasper Dupont
Received on Mon Jan 3 21:50:21 2005

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:05:58 CEST