[Forum] Erfaringer med distributioner?

From: ermo | Rune Morling <news@u7.dk>
Date: Fri Oct 29 2004 - 00:15:37 CEST

Hej,

Så prøver jeg igen. Jeg ønsker mig en distribution, der,
som man siger, 'just works'(tm), uden at jeg af den grund
behøver at være i spændetrøje eller laaaangt bagefter upstream
software.

Jeg har indtil videre kigget på Ubuntu Linux 4.1
og en venlig sjæl eller 2 har anbefalet Fedora Core (takker, btw).

Ad Fedora:
* Hvad bruger folk her? apt-rpm? yum? Nogen præferencer?
* Sidst jeg hørte noget om Fedora, var der kritiske røster ude
  omkring at 'spit & polish' manglede lidt (jeg mener at huske
  at brix brugte ordet 'ufærdig' i en sidebemærkning)

Erfaring:
=========
Jeg har nogle års erfaring med fra debian 2.2-3.0r1 testing/sid,
gentoo 1.4 ~x86 i en periode, SuSE 9.1 (som jeg i øvrigt syntes var
glimrende - utf-8 out of the box, men gnome var ikke i fokus)
og RedHat for nogle år tilbage (5.1-6.2)

Hardware:
=========
Maskinen, jeg har sat af til projektet, er en piii @ 550 MHz m. 256 MB
ram. Mine perifere enheder er af ældre dato og udvalgt med henblik
på at drivere ikke skulle blive et problem. Jeg har mine bange anelser
om, at en 'from-source' distribution som Gentoo vil føles lidt for tung,
når der skal opdateres. Har nogen her erfaringer med at køre Gentoo
'stable/x86' på tilsvarende hardware? Giver det mening? Hvad med Gnome?

Ønsker:
=======
* Velfungerende og smidigt pakkesystem m. stærk dependency management.
* Sensible defaults i langt de fleste tilfælde.
* God understøttelse af UTF-8 'out of the box' (her er SuSE målestokken)
* Adgang til velintegrerede administrations-skaller/front-ends.
* Stærk gnome-integration og polish.
* Velfungerende X11 setup (inkl. fonte)

Nice to have (ikke kritisk):
----------------------------
* Gnome 2.8
* X.Org
* God dokumentation (gentoo er lidt svær at slå, indrømmet)
* Desktop tunet kernel m. ck-patches
* Nemt at installere uden at være 'overbeskyttende'
* Hellere fokus på 'best of breed' end bredde i applikationsvalg.
* Nem måde at barbere ned på services og moduler
  (a la rcconf og modconf i debian, hvis altså ikke distributionen
  allerede har taget en 'lean' approach i stedet for at skyde m.
  spredehagl og håbe det bedste)

Er det overhovedet realistisk at forestille sig, at projektet
kan lykkes, givet den relativt beskedne hardware? Ellers må jeg
jo begynde at spare sammen til lidt kraftigere jern, for jeg
må konstatere at jeg ikke kan forene mig med dual boot i længden :-|

   /ermo

-- 
"Help! Gremlins!"
Received on Fri Oct 29 00:15:50 2004

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:05:41 CEST