Re: [Forum] Tips til valg af distribution? (gimme a fix of dat tux-stuff, dangit!)

From: Morten Aaboe Jensen <morten@aaboe.net>
Date: Thu Oct 28 2004 - 18:00:00 CEST

ermo | Rune Morling wrote:
> Hey folkens,

Hej,

> <disclaimer>
> Hvis noget i nedenstående kan misforstås, ikke giver mening,
> eller blot virker stødende, så er det enten et (tamt) forsøg
> på humor eller en af mine 'snedige' obskure referencer.
> Du skal ikke tage det alvorligt, det er ikke ment som en
> dødelig personlig fornærmelse, ok? Godt. Fortsæt så.
> DET ER GAZ! DE KA' TA' DET!
> </disclaimer>

Jeg vil mene at jeg har forstået din mail uden problemer, og den virker
efter min mening ikke specielt stødende på overfladen - ihvertfald ikke
mere stødende end den almindelige spammail om penisforlængere og
utrolige finanstilbud der også havner i min mailbox.

På mange måder skiller den sig faktisk slet ikke ud fra en ordinær
spammail, den er for mig et uønsket irritationsmoment som havnede i min
mailbox uden at jeg selv havde den store indflydelse på det.

Bliver jeg fornærmet over mailen? Nej, det gør jeg på sin vis ikke, men
jeg bliver irriteret. Hvis mailen alligevel ikke skal tages alvorligt,
er der så overhoved nogen grund til at sende den?

Jeg ville generelt mene at en mail til en offentlig liste som har brug
for en disclaimer i starten slet ikke burde sendes. Selve det faktum at
man har brug for at undskylde sin mail inden den overhoved begynder
burde være et ganske godt fingerpeg.

> Indledende bemærkninger:
> ------------------------
[..]

Denne del kunne vist godt udelades, de fleste af de mennesker her på
listen som jeg kender ville ihvertfald ignorere resten af din mail og
leve lykkeligt til deres dages ende.

Hvis man stiller et seriøst spørgsmål er det oftest en god ide at stille
det i en seriøs tone. Det plejer ihvertfald at have en positiv tendens
på antallet af svar man modtager.

>
> Min erfaring med linux:
> -----------------------
[..]

Her var der så en masse fine informationer, desværre blev de iblandet en
god portion udenomssnak og andre forsøg på at være morsom - det virkede
desværre ikke efter hensigten på undertegnede, eller også var det bare
aldrig meningen at jeg skulle svare på denne mail.

> Glæder mig til at høre hvad i kvikke hoveder på listen har af forslag.
[..]

Som jeg skrev tidligere i denne mail, så er det normalt en god idé at
sende en seriøs forespørgsel hvis man forventer seriøse svar. Eller hvis
man ønsker at få svar i det hele taget. Jeg formoder at du have en reel
grund til at spørge om folk her på listen havde nogle gode råd, og jeg
vil faktisk tro at en del af listens medlemmer kunne give ganske mange
af slagsen - du kommer desværre bare aldrig til at høre dem pga. de
mange useriøse forsøg på humor.

Ironi, sarkasme og humor er begreber der er svære at benytte i en email
fordi man aldrig ved hvordan det bliver opfattet af modtageren - og
specielt når man sender til så mange forskellige modtagere som på en
mailingliste - derfor bør man oftest helt lade være med ta forsøge.

Til sidst vil jeg blot sige at denne mail er udtryk for min personlige
holdning og ikke på nogen måde afspejler foreningens eller bestyrelsens
holdning til Rune Morlings mail ligesom den heller udtryk for nogen
generel holdning til indholdet af mails sendt til forum-listen.

Venlig hilsen
Morten Aaboe Jensen

-- 
Time is like a drug. It kills you if you have too much of it.
                                - Terry Pratchet, "Small Gods"
Received on Thu Oct 28 18:20:29 2004

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:05:41 CEST