[Forum] Jaoo, kom med!

From: Martin Willemoes Hansen <mwh@sysrq.dk>
Date: Tue Sep 14 2004 - 20:23:10 CEST

Hejsa gutter!

Her er en mulighed for at opleve Jaoo 2004, se http://www.jaoo.dk

*JAOO 2004*
Den 19. - 24. september 2004 bliver JAOO konferencen afholdt for ottende
gang i Scandinavian Center i Århus. Igen i år er der et stjernespækket
program med talere fra førende forskningsinstitutioner og internationale
software virksomheder (SUN, Microsoft, University of Cambridge etc.)

Konference varer 6 dage og omfatter både foredrag, tutorials og
aftenarrangementer, samt udstilling med ca. 30 stande.

*Deltag som Crew*
Som studerende har du mulighed for at deltage som crew på konferencen.
Det betyder gratis adgang alle 3 konference dage, til gengæld forventer
vi din hjælp løbende under hele konferencen. Det vil også være muligt at
tage vagter i tutorial dagene og dermed høre tutorials.

Du kommer til at arbejde ca. 10 timer i alt. Arbejdet består af alt fra
at stå vagt ved diverse sessions til pakning af tutorial-mapper og andre
praktiske opgaver.
Det er ofte muligt at høre de sessions man har vagt på.

*Tilmeld dig*
Hvis du har lyst til at være crew så skriv en mail til Estrid Brandorff,
eb@eos.dk med overskriften *JAOO Crew 2004* så snart som muligt.

Svar også på følgende:
Deltage som Crew på JAOO 2004
Indkvartering af udenlandske studerende
Vagter torsdag og/eller fredag d. 16. - 17. september
Din T-Shirt størrelse
Deltage på JAOO IT-Run (er gratis for JAOO crew)

*Praktisk*
Crew vagter vil i år blive samlet i cirka 3 vagter, fx. 08:00 - 12:00,
12:00 - 16:00, 16:00 - 19:00. I disse tidsrum ligger der vagter ved alle
sessions (der kører 5 paralelle sessions), infobod, samt nogle
"flyvende" i JAOO informationen. Derudover vil der være få vagter som
ligger søndag d. 19. sep., torsdag og fredag 16. - 17. september og
aften vagter ved social events. Det har de tidligere år ikke været noget
problem at få besat udenomliggende vagter, det forventer vi heller ikke
at det bliver i år.

Vi har brug for nogle på vagt til at pakke tasker og tutorial mapper
torsdag og fredag d. 16. - 17. september. De der vælger vagter her har
første prioritet til tutorials vagter søndag, torsdag og fredag d. 19.,
23. - 24. september.

Det er vigtigt, at du reserverer tid til JAOO crew info møde **tirsdag
den 14. september kl. 16.* *Deltagelse på mødet er en forudsætning for
at være crew.

hilsen
JAOO Team

-- 
Martin Willemoes Hansen
Received on Tue Sep 14 20:23:19 2004

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:05:31 CEST