[Forum] Opmuntringsfilen...

From: Marie Lund <marielund@post.cybercity.dk>
Date: Mon May 31 2004 - 19:17:32 CEST

Hermed vores herlige neglefil!

Og tak for i dag. Det var rigtig hyggeligt.

Marie

Aktiviteter

======================

        A. Har DU en god idé?

            Kære medlem. Du er en vigtig del af
            AaUUG!!! Vi har brug for dig til at gøre
            AaUUG til en levende forening. Derfor vil
            vi opmuntre dig til at deltage aktivt.

            Nu spørger du nok dog selv: hvordan kan jeg
            dog gøre en forskel i AaUUG??? Nedenstående
            eksempler kan måske inspirere dig.

            1. Foredrag

               a. Jens Hansen har sat en
               netværksprinter op til sig selv og
               resten af familien Hansen, baseret på
               printsystemet "Unix Printing". Det har
               taget ham to uger, og nu virker det
               endelig. Han er begejstret og har lyst
               til at dele sin erfaring. Jens er medlem
               af AaUUG og kontakter bestyrelsen for at
               holde et foredrag om "Unix Printing".

               b. Peter Nielsen er kunstmaler. Han har
               længe tænkt over hvordan ikonerne på
               hans Unix-skrivebord bliver til. Derfor
               kontakter han tegneren Tom der har lavet
               ikonerne, for at spørge om han har lyst
               til at komme og fortælle om sit arbejde
               i AaUUG. Tom vil gerne komme, og derfor
               kontakter Peter bestyrelsen, der
               sørger for lokale og annoncering.

            2. Praktisk øvelse

               Dorte Madsen er hjemmesideprogrammør og
               er lige begyndt at programmere i "Unix
               Hjemmeside" (UH). Hun kunne godt tænke
               sig at lave nogle praktiske øvelser sammen med
               de andre UH-programmører i AaUUG. Hun
               skriver derfor til AaUUGs postliste
               "Forum" og får positive tilbagemeldinger
               fra en håndfuld medlemmer. Sammen går de
               til bestyrelsen med ideen, som finder et
               egnet lokale.

            3. Tur til andre foreningers arrangementer

               Svend Olsen har læst om et spændende
               arrangement omhandlende Windowmanagers i
               "X Unix User Group". Han fortæller om
               arrangementet på postlisten "Forum",
               hvor interessen viser sig at være
               stor. Svend arrangerer derfor at
               AaUUG-medlemmerne følges ad XUUG.

            4. Hyggemøde

               a. John Alex vil i biografen og se
                "Hackers III". Men helst ikke
                alene. Derfor skriver han til
                postlisten "Forum" og foreslår tid og
                sted.

               b. Gunner Carstens vil gerne kende nogle
               flere i AaUUG. Derfor planlægger han et
               lille arrangement hjemme hos ham
               selv. På postlisten "Forum" inviterer
               han til arrangementet.

               c. Jan Bager og Eva Brun vil gerne mødes
               med andre Unix-interesserede og
               hygge. De synes at Restaurant Perlen vil
               være en god ramme om arrangementet.

            5. "Har I set...?"

               a. Connie Kim har set i TV-programmet at
               der går en dokumentar omkring Unix'
               oprindelse på TV42. "Det må være
               interessant for de andre i AaUUG,"
               tænker hun og informerer om det på
               postlisten "Forum".

               b. Johan Sebastian er begyndt på sin
               drømmeuddannelse som
               IT-musiker. Desværre er kendskabet til
               Unix på uddannelsesstedet meget
               lille. Johan er sikker på at Unix ville
               være en gevinst for uddannelsen. Derfor
               udskriver og uddeler han (link til
               flyer-site) information om AaUUG.

            Du har entusiasmen, vi har rammerne. Vi vil ha' DIN idé!

        B. Hvordan går jeg videre med min idé?

             a. Kontakt gerne selv potentielle
             foredragsholdere og andre relevante personer.

             b. Kontakt gerne andre foreninger og
             institutioner som det kunne være
             interessant at samarbejde med.

             c. Kontakt de andre medlemmer og/eller
             bestyrelsen i AaUUG og fortæl om din idé. Fortæl også

             - om du selv vil lede et arrangement, eller har en
             idé til hvem man kunne spørge.

             - om du selv vil stå for eller være med
             til at arrangere noget, eller vil du gerne
             have andre til at overtage og arbejde
             videre med ideen.

             Brug forum-listen til at få andre med på
             ideen. Gå selv videre, eller bed
             bestyrelsen om assistance.

             Bestyrelsen skal gerne være behjælpelig
             med at skaffe et lokale og annoncere
             aktiviteten på hjemmesiden (og eventuelt
             via andre medier).

=====================
                         
        Igangværende aktiviteter

           "Hjemme hos..."

           GUADEC-tur
Received on Mon May 31 19:17:12 2004

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:05:20 CEST