Re: [Forum] "Hjemme hos... " Et medlems initiativ for medlemmer af aauug

From: Rune B. Broberg <mihtjel@mihtjel.dk>
Date: Wed May 26 2004 - 10:55:39 CEST

On Tue, May 25, 2004 at 10:58:19PM +0200, gunner carstens wrote:
> En god gruppe består (for mig) ikke af en bestyrelse og nogle menige
> medlemmer. En gruppe består af mange små grupper. Jeg kan da godt se
> at bestyrelsen kommer til at kende hinanden, men det laver man
> ikke, i mine små øjne, en god gruppe af. Gruppen skal bestå af små
> grupper. Ikke nødvendigvis udvalg med navne og andet fint, men bare
> små grupper af folk der kender hinanden, hilser på hinanden, ved
> noget om hinanden og folk der måske kunne tænke sig at lave et eller
> andet sammen. For sig selv eller for en større del af gruppen/foreningen.

Vi har også diskuteret det sociale aspekt i foreningen i bestyrelsen, og
vi er enige i at det ville give en mere aktiv forening, hvis folk kendte
hinanden bedre.

> Så mit første ønske er at komme til at kende nogle flere i foreningen.
> Jeg er kommet til mange møder og ervel på hilsefod med en to tre stykker
> :-(

Det håber vi at råde bod på. Vores ambition med de møder vi vil holde
fra og med efteråret - med mindre der er stor entusiasme omkring at
holde noget i efteråret - er at det skal være muligt at sætte sig
bagefter hvad der nu har været af foredrag, oplæg eller aktivitet, med
en kop kaffe, en cola eller en kold øl, og snakke sammen og lære
hinanden at kende. På den måde håber vi at opbygge lidt bedre sammenhæng
imellem folk i foreningen.

> Mit andet (og sidste, så skal jeg ikke trætte jer mere) er at jeg gerne
> vil lære mere og mere om linux (og måske BSD også, hvis nogen kan
> overtale mig). Derfor vil jeg gerne finde nogen der er LIDT bedre til
> unix (lad os kalde det dét) som jeg kan lære noget af, og nogen der er
> LIDT mindre erfarne end jeg, så jeg også kan lære noget fra mig. Folk
> der ved MEGET mere end jeg, kommer let til at tale hen over hovedet
> på mig og så er begges tid spildt, så derfor ville det være ret fedt
> at møde nogen der nogenlunde er på samme niveau.

Absolut en god idé - folk skal være velkomne til at bruge forum-listen
til at finde folk på den måde!

<snip>

> Hvad synes I om denne ide?

Jeg synes det er en god idé - og jeg håber der er folk der vil tage imod
din invitation. Det er dejligt at se noget initiativ.

-- 
Rune B. Broberg
Feel free to GPG-encrypt email sent to me.          Keyid: 0x87CD3DBD
Received on Wed May 26 10:55:40 2004

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:05:18 CEST