[Forum] 7 små indskud

From: Thomas Wessel <tlw@ofir.dk>
Date: Thu May 20 2004 - 02:05:06 CEST

Hejsa

Efter at have været med til generalforsamlingen føler jeg mig velkommen, og
måske endda

en smule forpligtet til at komme med mine meninger og forslag i forhold til
foreningens

fremtid. Jeg vil i punktform fremlægge alle mine idéer nu hvor jeg husker dem
og nu hvor

jeg har gejsten.

1) UDVALG. Jeg tror på at den mest effektive og holdbare metode til at følge
op på

initiativer og ønsker fra foreningen er at uddelegere ansvarsområder til små
udvalg. Jeg

er ikke klar over hvordan den slags bør foregå i en forening som denne, om
bestyrelsen

skal nedsætte sådanne udvalg? Jeg forestiller mig, at når foreningen har et
givent

initiativ, som de ønsker fulgt op, så kan de oprette det som et punkt på
hjemmesiden,

hvor menige medlemmer så kan melde sig til, hvis de synes de har noget at
bidrage med.

Hvis bestyrelsen synes at et udvalg har for mange tilmeldte til et
velfungerende

samarbejde kan de udvælge de personer, som de har størst tiltro til.

2) FACILITETER - HANDS ON. Til generalforsamlingen var der interesse for at
foredrag og

andre aktiviter blev kombineret med en form for praktisk arbejde, det vil i
praksis sige

noget med at afprøve det på en comp undervejs eller ligeefter. Det lød fra
bestyrelsen

til at det ikke altid var helt let at få adgang til computere, som måtte
benyttes til

dette. Jeg har en bekendt der underviste i netværk i Ungdomsskolen i
Skanderborg, og

denne stilte et helt lokale til rådighed kun til den slags aktiviteter. På en
eller anden

måde fik de faktisk skaffet ca. 8 computere (ca. 500mHz) til lokalet. Jeg tror
bare de

har været ude og spørge forskellige firmaer og måske skoler efter gamle
kasserede

computere. Jeg ved selvfølgeligt ikke, om gamle computere vil være
tilfredsstillende at

eksperiementere med, men personligt er min linux box kun 350mHz. Jeg tror det
må være

muligt at få kommunen til at stille gratis lokaler til rådighed et sted i
Århus, hvis

blot vi ikke er kræsne. Jeg læste en dag noget af en artikel i Metro Express
om et nyt

studenterhus i Århus, jeg husker det ikke så tydeligt, men jeg mener det
bliver meget

meget stort med en masse lokaler til forskellige formål. Hvis vi kan tale godt
for vores

sag, er det måske sådan et sted man kunne få et lokale. Jeg mener at
kommunerne på en

eller anden led har en forpligtigelse til at sætte lokaler til rådighed for
foreninger,

og hvis vi er interesseret i at få et lokale, hvor vores computere kan stå
altid, så kan

vi måske tale vores sag ved at pointere at vi til gengæld ikke koster noget i
tilskud pr.

medlem. Jeg ved selvfølgeligt ikke hvad det er I har forestillet jer eller
hvad i ønsker?

Nogle vil måske hellere sidde i et flot mødelokale lidt sjældnere når det kan
lade sig

gøre, og evt. basere det på at folk selv medbringer computere. Hvis vi havde
vores eget lokale kunne vi også lave en lille indtægt ved salg af sodavand og
slik.

3) SPONSORER. Jeg har ingen erfaringer med sponsorer, men da jeg efterhånden
kender en

håndfuld personer som på en eller anden måde bliver sponsoreret for at spille
CS eller

SC, så må det da være en mulighed. Hvis man f.eks. kunne overtage en webcafes
gamle

computere mod at linke til dem fra websitet og sætte deres logo på fronten af

kabinetterne. Det kunne også være en hvilken som helst anden virksomhed, der
gerne vil af

med nogle gamle computere og hellere vil gøre os en tjeneste mod en symbolsk

sponsoraftale frem for at bruge energi på at se om de kan få dem solgt.

4) FOREDRAG. Vi kunne nedsætte et udvalg, der undersøgte muligheder for at få
dygtige proffessionelle foredragsholdere til at komme, mulighederne for at
deles med andre foreninger om sådanne foredrag (UNF har bl.a. haft foredrag om
virus og 3d programmering), mulighederne for at tage entre til sådan et
arrangement, mulighederne for at få et firma til at sende en repræsentant ud
og holde foredrag som en form for reklame, mulighederne for at tage afsted til
foredrag andre steder osv. Udvalget skulle også undersøge hvad vores aktive
medlemmer har lyst til af foredrag, og hvad de samme personer evt. har lyst
til at holde foredrag om.

5) OPSØGE NYE AKTIVE MEDLEMMER. Hvis ønsket er at få flere medlemmer i
foreningen, specielt medlemmer der har lyst til det sociale engagement, så vil
det måske kunne lade sig gøre at opsøge disse folk. Jeg var i marts til
informationsmøde på au om datalogi. De ca. 40 fremmødte var helt klart
potentielle medlemmer. Man kunne sende en person fra foreningen ud til sådanne
arrangementer og tale 1-2 minutter for forsamlingen om foreningen. Ligesådan
kunne man opsøge datalogi hold på gymnasier og handelsskoler, datamatikerhold
og på datalogistudiet på au. Det kunne også ske vha. flyers.

6) HJEMMESIDE. Jeg har nogen gange haft det indtryk at linuxfolk synes bedst
om den primitive stil, så det hele kan ordnes i en opløsning ringere end
gameboy. Derfor synes jeg nu alligevel at forumet er lidt for primitivt, bare
min mening, jeg tror ikke jeg behøver at uddybe det her, selv dem, der er
tilfredse, ved nok godt hvad jeg mener. Man kunne nedsætte et udvalg der
skulle tage sig af at shine hjemmesiden lidt op.

7) FONDE. Umiddelbart ved jeg egentligt ikke hvad vi skal bruge penge til, men
hvis vi f.eks. stødte på en oplagt foredragsholder som vi ikke har råd til, så
er der mulighed for at søge i fonde. Og mht. lokaler så har Carlsberg eller
Tuborg flere gange skudt penge i foreninger, dog især musik, men hvem ved...
Måske er der muligheder. I så fald kan der ikke ske noget ved at undersøge
det.

Det var bare lidt de tanker jeg har gjort mig. Det er ikke alt sammen jeg har
overvejet nøjere, men hellere skrive det nu, end glemme det.

VH Thomas Wessel
Received on Thu May 20 02:05:37 2004

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:05:16 CEST