[Forum] Problem ved opstart og med printer

From: Marie Lund <marielund@post.cybercity.dk>
Date: Sun Apr 25 2004 - 17:41:45 CEST

Hej I kære hjælpsomme væsner

Som sagt for et par dage siden har jeg lige fået installeret Fedora. Jeg
har svært ved at få forskellige ting til at virke. Det mest irriterende
er følgende:

Jeg er nødt til at reboote 4-5 gange hver morgen før jeg får en grafik
som kan læses. Der kommer en login-skærm hver gang, men den ligner et
fjernsyn som mangler en finjustering af frekvensen, med en masse
vandrette striber. Jeg kan godt logge ind, men kan stadig ikke læse
skærmen - kan ane ikonerne, som gentager sig ved siden af hinanden, som
om man så mangedobbelt.

Når jeg rebooter, kommer der - efter nogle gange - et tilbud fra Kudzu
om at finde hardware. Siger jeg ja tak, får jeg:

"Følgende mus er blevet fjernet: Generic Serial Mouse (...)"

Jeg får tre muligheder: 1) Fjern konfigurationen 2) Behold den, og du
vil ikke blive spurgt fremover hvis musen mangler 3) Gør intet, og du
vil igen blive spurgt, hvis musen pludselig mangler, eller hvis maskinen
genstartes flere gange i træk.

Jeg vælger den sidste - for jeg ved jo ikke hvad jeg skal foretage mig.
Derefter fortsætter opstarten uden problemer. Og musen virker.

Næste dag begynder det forfra. Hvis jeg derimod slukker maskinen og
tænder den igen en time senere, behøver jeg ikke reboote nær så mange
gange før det virker.

Hvad kan der være galt?

------------

Og så en anden ting. Når jeg giver en lpr-kommando, får jeg

lpr: error - scheduler not responding!

Er det en anden kommando jeg skal bruge i Fedora? Eller er der noget
galt med opsætningen i forhold til printeren?

Marie
Received on Sun Apr 25 17:41:47 2004

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:05:13 CEST