[Forum] Netradio under Fedora Core 1

From: Kasper Dupont <kasperd@daimi.au.dk>
Date: Sat Apr 24 2004 - 13:29:46 CEST

Jeg har installeret mplayer fra http://yarrow.freshrpms.net/
og jeg har fået DRs netradio til at virke. F.eks. kan jeg
med en af disse kommandoer høre Østjyllands Radio:

mplayer 'http://wms.dr.dk/e04ch03m?wmcontentbitrate=300000/.wma'
mplayer 'mms://wms.dr.dk/e04ch03m?wmcontentbitrate=300000'

Det gør tilsyneladende ingen forskel, om jeg bruger den ene
eller den anden. Men desværre bruger den en alt for lav
bitrate. Selvom jeg valgte 64kbit/s kører den kun med 20kbit/s.

Jeg har prøvet at bruge -bandwidth option til mplayer, men
med den ene af to ovenstående URL'er bliver den option bare
ignoreret, og med den anden får jeg en fejlmelding om en
server fejl.

Er her nogen som ved, hvordan man får den til at bruge en
bedre kvalitet?

Det var lidt besværligt at finde de nævnte URLer. Jeg prøvede
med både .pls filen og .asx filen. Men .pls filen fik mplayer
til at gå ned med en segmentation fault, og .asx filen kunne
mplayer bare ikke forstå.

-- 
Kasper Dupont -- der bruger for meget tid paa usenet.
For sending spam use abuse@mk.lir.dk and kasperd@mk.lir.dk
/* Would you like fries with that? */
Received on Sat Apr 24 13:29:54 2004

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:05:13 CEST