Re: [Forum] SKift af harddisk

From: Kasper Dupont <kasperd@daimi.au.dk>
Date: Tue Apr 06 2004 - 20:10:39 CEST

Marie Lund wrote:
>
> Foreløbig må det dog vente alt sammen, da min bios ikke
> kan finde den ny harddisk fordi denne er for stor
> (computeren er lidt gammel...).

Jeg har selv oplevet problemet med to ældre
computere. Grænsen er så vidt jeg husker omkring
31.4GB. Jeg kender til fire mulige løsninger:

1) Slå disken fra i BIOS opsætningen. Du bliver
   i så fald nødt til at boote fra et andet medie
   (evt. din gamle harddisk), Linux kan sagtens
   bruge en harddisk selvom den er slået fra i
   BIOS opsætningen.
2) Få harddisken til at se mindre ud vha. jumper
   indstillinger bagpå disken. Det virker ikke
   med alle harddiske. Jeg kan oplyse, at det
   virker med IBM deskstar diske, men det virkede
   ikke med den Maxtor jeg engang prøvede. Om man
   så kan få Linux til at se hele disken ved jeg
   ikke. Så hvis den nye disk er større end 40GB
   vil det være et forfærdeligt spild af plads.
3) Opgrader BIOS. Den løsning har jeg ikke selv
   haft lyst til at prøve. Går det galt bliver
   man i værste fald nødt til at kassere hele
   maskinen.
4) Køb et ekstra IDE controller kort. Jeg har
   gode erfaringer med promise controller kort.
   Dog vil jeg anbefale at man beholder CD og
   DVD drev på bundkortet, og kun slutter
   harddiske til promise kortet. Et ATA-100 kort
   kan f.eks. købes hos shg til 259 kr. Udover
   at løse problemet med store harddiske kan det
   også gøre maskinen hurtigere, da du sikkert
   kun har ATA-33 på bundkortet.

-- 
Kasper Dupont -- der bruger for meget tid paa usenet.
For sending spam use mailto:aaarep@daimi.au.dk
/* Would you like fries with that? */
Received on Tue Apr 06 20:10:47 2004

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:05:11 CEST