Re: [Forum] SKift af harddisk

From: Kasper Dupont <kasperd@daimi.au.dk>
Date: Mon Apr 05 2004 - 21:46:09 CEST

Marie Lund wrote:
>
> Hvad er fx "parted"?

Det er et program som kan lave nogle avancerede
manipulationer med harddisk partitioner. Jeg har
ingen erfaringer med programmet, så jeg vil ikke
fortælle dig mere om det. Ved du hvad en harddisk
partition er?

> Og hvad er "bus"?

I den her forbindelse tror jeg kun du har brug
for at vide hvad en IDE-bus er. Så jeg vil ikke
begynde at forklare hvad bus mere generelt betyder.

En IDE-bus er det kabel, der går fra dit bundkort
(eller IDE controller hvis du har sådan en, men
det har du næppe) til dine harddiske og CD-ROM
drev.

På hver IDE-bus kan der være op til to drev. Et
typisk bundkort har to buser, så du kan have op
til fire drev. Det kan dog ikke anbefales at sætte
to drev på samme IDE-bus. To drev på samme bus
giver en dårlig performance. Og fejl på det ene
drev kan betyde, at det andet drev kommer til at
vente. Hvis du f.eks. har et CD-ROM drev og din
harddisk på samme kabel. Så kan en deffekt CD
betyde, at programmer kan komme til at vente i
flere minutter på at tilgå din harddisk.

Hvis du kun har brug for to drev på samme kabel i
en kort periode er det til at leve med. Men hvis
man i længere tid har brug for mere end to drev i
sin maskine bør man investere i et ekstra controller
kort.

Når der er to drev på et kabel skal det ene være
master og det andet være slave. Det indstilles vha.
nogle jumpere bag på drevet. Hvordan indstillingerne
foretages er forskellig fra producent til producent,
men på de fleste drev sidder en label med en
beskrivelse, som med lidt god vilje er forståelig.

Hvis du får brug for at flytte jumperne vil du nok
opdage, at de er svære at tage ud med fingerne. En
pincet eller en spidstang kan nemt få en jumper ud.

Der er typisk fire mulige indstillinger:
- Single
- Master
- Slave
- Cable Select
Sidsnævnte indstilling betyder, at drevet bliver
entent master eller slave afhængig af, hvor på
kablet det sidder. Hvis der er to drev skal det
ene være master og det andet slave. Evt. kan det
vælges ved at sætte dem begge til cable select og
så valget afhænger af, hvor de sidder på kablet.

Hvis der kun er et drev skal det være enten single
eller master. I mange tilfælde vil et enkelt drev
konfigureret som slave også virke, men det kan man
vist ikke regne med.

Jeg håber ikke du blev mere forvirret af min
forklaring.

-- 
Kasper Dupont -- der bruger for meget tid paa usenet.
For sending spam use mailto:aaarep@daimi.au.dk
/* Would you like fries with that? */
Received on Mon Apr 05 21:46:18 2004

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:05:11 CEST