[Forum] Workstation In Textmode Linux - nördeprojekt

From: Rune Morling <rune@blueplane.dk>
Date: Mon Feb 10 2003 - 19:19:31 CET

Hej alle,

Jeg har en gammel P133 m. 32mb ram og en 15" skærm som jeg gerne vil have
noget fornuftigt ud af.

Så var det jeg kom til at tænke på, at det da kunne være sjovt at sætte en
arbejdsstation op, som
kunne bruges til at surfe, chatte, maile, vise billeder, newsposte, vise
postscript/pdf, checke stavning,
kode, afspille lyd, og gøre det altsammen i 100x43 chars (800x600 @ 85Hz)
text-mode på kernel framebufferen bare for at være besværlig.

Har nogen af jer erfaringer med den slags? Ved i om der findes tilsvarende
projekter som er officielle?

<rant>
En anden ting er at jeg er ved at få grønne knopper over de her
'desktop-linux' projekter og alle de
reviews de genererer. KDE er helt sikkert et fantastisk gennemført projekt
og Gnome2 har såmænd
også nogle gode takter, men så længe desktop-miljøerne er baseret på X11,
mener jeg personligt at der er nogen der har misforstået konceptet med en
sammenhængende GUI.
Så var man nok bedre tjent med at kaste penge i udvikling af fresco/berlin
(http://www.fresco.org).
Det ville ihvertfald være en mere moderne løsning. Men det er bare min helt
egen idealistiske
 holdning til den sag ;o)
</rant>

Nu er jeg klar over, at der vil sidde nogen derude og tænker: Hvorfor i
alverden siger manden ikke bare
'emacs' og så er den potte ude. Well, emacs og dens kusine XEmacs er ikke
lige min kop the, jeg havde
snarere forestillet mig noget med flere virtuelle konsoller og et program på
hver konsol og et system-oversigtsbillede på den sidste tty (a la top eller
procinfo -fa).

Anyway, tanken var at bruge flg. programmer:

www links og lynx
e-mail mutt
news slrn
editor jed (er ikke meget for 'vi' heller :)
filstyring mc
billeder zgv
chat centericq
lyd en eller anden frontend til ogg123

Jeg erkender at det er et totalt bagstræberisk retro-projekt, men jeg tror
nu at det bliver sjovt. Jeg havde
tænkt mig at basere det på Gentoo, men hvis det bliver for besværligt bruger
jeg Debian.

Venligst,

Rune Morling
Received on Mon Feb 10 19:20:03 2003

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:04:40 CEST