[Forum] AceCad digitizer

From: Martin Filtenborg <martin@martinfiltenborg.dk>
Date: Sun Jan 19 2003 - 23:35:35 CET

Jeg har investeret i en Sandberg digitizer...

Indeni Sandberg-digitizeren gemmer der sig en Acecad Flair
USB-digitizer, hvilket burde være helt fint, for så vidt jeg kan erfare,
er der dermed mulighed for at få min Mandrake 9.0 til at samarbejde med
dyret.

Og hvordan gør man så lige dét?

Efter tilslutning til en ledig USB-port finder USBview ganske rigtigt
"noget" - en Acecad Graphics Tablet - men nul funktion er der masser af :(

Lede på 'nettet vha. Google...

Finder flere links, af hvilke
http://perso.wanadoo.fr/edouard.tisserant/acecad/ ser ud til at være den
mest relevante. Der finder jeg en beskrivelse af hvordan jeg skal
insmod'e modulerne evdev og acecad og tilføje et par sektioner til
XF86Config-4, og så sku' det fungere efter restart af X.

Problemet er bare at det gør det ikke.

Godt nok er det muligt at insmod'e, men både evdev og acecad forbliver
unused, når jeg kigger i outputtet fra lsmod. Jeg fatter åbenbart ikke
hvordan modulerne knyttes sammen med hardwaren og en eventuel bruger (X)
af samme modulers interface. Og X nægter at starte, fordi et inputdevice
- digitizeren - ikke er tilstede.
Jeg mener at have ledt længe nok nu, til at jeg ikke behøver skamme mig
over at måtte spørge her, om der mon ikke var nogen som kunne gi' mig et
puf i den rigtige retning; Hvordan sætter man USB-subsystemet op, og
hvordan får man de tilsluttede enheder til at fungere under X?

MVH/Martin
Received on Sun Jan 19 23:33:00 2003

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:04:36 CEST