[Forum] [Fwd: [ANNOUNCE] SSLUG-møde: Alan Cox i Lund, Skåne d. 7/10 2000 kl 15:30]

From: Svend Erik Venstrup - Nielsen <venstrup@mail1.stofanet.dk>
Date: Sat Sep 23 2000 - 19:34:02 CEST

attached mail follows:


Alan Cox, der er en af de førende Linux-udviklere
kommer til Lund og fortæller om den nye Linux-kerne
2.4. Alan Cox er kendt for sit store engagement i
Linux, og ikke mindst for vedligeholdelse af de
tidligere Linux-kerner 2.0 og 2.2. Derudover er han
involveret i en lang række Open Source-projekter såsom
GNOME og LSB.

Tilmelding til SSLUG-mødet er nødvendig og foretages på
http://www.sslug.dk/moede/hygge/2000-10-07/

Der er plads til 350 personer og der lukkes automatisk
for tilmelding, når der ikke er flere pladser. Der er
gratis entré.

Fra Danmark vil SSLUG i samarbejde med KLID arrangere
fælles buskørsel, hvis der er deltagere nok. Afgang
bliver i så fald fra Hovedbanegården i København.

Til dem der selv kører til Kårhuset i Lund, findes der
kort her: http://www.df.lth.se/info/df-karta.gif - vi
skal være i Kårhuset, hvor der står "Tekniska
Höjskolan" på kortet. Se desuden efter "KH" på
http://www.lth.se/lthmap/lthmap.html.

Mødet holdes i samarbejde med Dator Föreningen (DF) i
Lund og Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG). Alan
Cox er i Stockholm i dagene omkring
konferencen "The Open Source Revolution"
(http://www.opensource-forum.com/konferens/)
og hans rejse til Sverige er sponsoreret
af FramFab og DriftsBolaget via DF.

med venlig hilsen

DF http://df.lth.se/
KLID http://www.klid.dk/
SSLUG http://www.sslug.dk/

-- 
Peter Toft, Ph.D. [pto@sslug.dk] http://www.sslug.dk/~pto
"You don't win a battle by asking, `Will we win?' 
You win it by doing your best to win"
- Richard M Stallman
----> Visit http://petition.eurolinux.org <---

Received on Sat Sep 23 21:34:35 2000

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:01:32 CEST