[Forum] Intern netværk, Linux og Windows og Internet

From: Thomas Due <myth@mail1.stofanet.dk>
Date: Fri May 26 2000 - 22:57:47 CEST

Hej,

Jeg har et (par) spørgsmål som jeg håber at folkene på dette forum kan
hjælpe mig med, da jeg simpelthen ikke har den fjerneste ide om hvordan jeg
skal gribe det an. Der ud over kniber det med tiden til at researche det.

Det det drejer sig om, er at jeg har to computere i hjemmet. Den ene kører
med Windows 98 og den anden kører en multi boot Win98 og Red Hat 6.1 Linux,
med Linux som primær platform. Jeg vil gerne have netværket sat op imellem
de to computere, så det er forholdsvis transperant, nøjagtigt som under
Windows.

Jeg ved det kan lade sig gøre under Linux, jeg ved bare ikke hvordan ...

Den Red Hat jeg har, fulgte med Alt om Data december 1999, hvis det er til
nogen hjælp.

Derudover har jeg Stofanet i huset. Dette er p.t. koblet til Win98 maskinen,
men jeg har overvejet at flytte den over på Linux maskinen. Grunden til
dette skyldes at jeg har ladt fortælle at det kan lade sig gøre at dele
Internet forbindelse meget nemmere når "serveren" kører Linux. Jeg har
snakket med en supporter ved Stofa som fortalte mig at det er ganske lovligt
at sætte en såkaldt "Gateway" op og der igennem dele en internet
forbindelse. Derimod er en "Proxy" ikke tilladt.

Jeg har personligt ikke den fjerneste ide hvad forskellen på disse er... men
der er tydeligvis en ...

Men ihvertfald for at opsummere:
Hvordan sætter jeg et netværk, med drev og printer deling, op, og hvordan
sætter jeg Stofanet op på Linux maskinen, og hvordan deler jeg denne med
resten af netværket.

-----
Thomas Due
Systemudvikler
Received on Fri May 26 22:56:41 2000

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:01:10 CEST