[Announce] Foredrag om Embedded Linux på Linksys WRT54G d. 16. november 2005

From: Henrik Brix Andersen <brix@aauug.dk>
Date: Wed Oct 26 2005 - 22:55:31 CEST

Aarhus Unix User Group inviterer alle medlemmer og andre interesserede
til foredrag om Embedded Linux på en Linksys WRT54G trådløs router ved
Rasmus Rohde og Mads Kristoffersen. Der er fri adgang til foredraget.

Linksys WRT54G er på overfladen en ganske almindelig trådløs router,
men kigger man nærmere på den er det en ganske spændende linux-baseret
embedded platform. Sådan en skal selvfølgelig åbnes og modficeres, og
det vil vi kigge på i dette foredrag.

Vi vil starte med at åbne kassen og se på hvilken hardware den
indeholder. Dernæst kigger vi lidt på linux-kernen og root
filsystemet, som kører på den, hvis man installerer OpenWRT
firmware'n.

Når vi har et overblik over kassen, vil vi starte på vores
modificering, der vil fokusere på at filføje et 128 MB Secure Digital
kort, som vi kan tilgå fra linux. Det involverer at vi både skal have
gang i en loddekolbe og have fingrene i en block device driver.

Nogenlunde samme koncept kan udnyttes til også at addere et Nokia 3310
LCD, hvilket også vil blive berørt.

Slutteligt vil vi kigge lidt på en meget alternativ udnyttelse af
seriel-porten på routeren.

Tilmelding til foredraget er ikke nødvendig, men skriv gerne til Brix
<brix@aauug.dk>, så vi kan have en fornemmelse af hvor mange der
kommer og planlægge derefter. Der vil som altid være mulighed for at
melde sig ind i foreningen i forbindelse med arrangementet.

Foredraget foregår 16. november 2005 kl. 19.00 til 22.00 i

Store Auditorium, Datalogisk Institut
Åbogade 34
8200 Århus N

-- 
Henrik Brix Andersen <brix@aauug.dk>
Aarhus Unix User Group

Received on Wed, 26 Oct 2005 22:55:31 +0200

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Thu Oct 27 2005 - 05:00:01 CEST