[Announce] Dr. Peter Salus kommer til Århus

From: Kasper Kamp Simonsen <kasperks@mail1.stofanet.dk>
Date: Fri Feb 15 2002 - 20:34:11 CET

Dr. Peter Salus kommer til Århus hvor han vil give to foredrag
"Trauma on the Internet" og "Business as usual".

Læs mere på : http://www.aalug.dk/salus.html

------------------------------------------------------------------

PRESSEMEDDELELSE, Århus d. 15. februar 2002, AaLUG

Aarhus Linux User Group (AaLUG) er hovedarrangør for et kommende
arrangement med foredragsholder Dr. Peter Salus. Århus Universitet
lægger lokaler til foredragene, som vil foregå hhv. mandag d. 25.
februar kl. 16.00-18.30 i Søauditoriet med plads til cirka 500
personer og tirsdag d. 26. februar kl. 17.00-18.30 i det store auditorium
på Åbogade med plads til cirka 150 personer. Det er gratis for alle at
komme til foredragene. Alle foredrag foregår på engelsk.

Mandag d. 25. februar taler Dr. Peter Salus om "Trauma on the Internet",
hvor han bl.a. vil komme ind på, hvilke tramatiske hændelser Internettet
har været igennem, siden det hed ARPAnet tilbage i 1969. Ud over Dr.
Peter Salus kommer også Dr. Jørgen Staunstrup, IT-Brancheforeningen
og fortæller om "Business as usual".

Tirsdag d. 26. februar vil Dr. Peter Salus tale om "A decade of Linux",
hvor hovedemnet er Linux-operativsystemet og historien bag det. Linux
betegnes i dag af mange i IT-industrien som et bud på en seriøs
konkurrent til Microsoft og dets Windows-operativsystem.

Aarhus Linux User Group er den lokale Linux-brugergruppe i Århus, som er
en ikke-kommerciel interesseorganisation med formålet at udbrede
kendskabet til Linux i Århus og omegn.

Dr. Peter Salus kan med rette betegnes som Unix-historiker og har en
meget omfattende erfaring og indsigt i at drive store selskaber i kraft
af hans tidligere rolle som Executive Director for USENIX Association,
Sun User Group samt for Free Software Foundation. Tillige medbringer han
20 års akademisk erfaring og erhvervserfaring, bl.a. fra hans arbejde
ved IBM. I dag sidder Dr. Peter Salus som Chief Knowledge Officer for
Matrix NetSystems og er samtidig en hyppig taler ved europæiske og
amerikanske IT-begivenheder såsom Linux Showcase, USENIX, Comdex
og Open Technology Association.

Århus Universitet er medarrangør, og TDC Internet A/S er hovedsponsor
bag arrangementet.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til kerne@aalug.dk
eller på http://www.aalug.dk/salus.html

Med venlig hilsen
AaLUG - Aarhus Linux User Group
http://www.aalug.dk
Received on Fri Feb 15 20:33:53 2002

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:06:39 CEST