[Announce] Hjælpere/foredragsholdere til AaLUG Linux Clustering Weekend

From: Jesper R. Meyer <jrm@aalug.dk>
Date: Thu Jul 13 2000 - 19:57:31 CEST

Som i sikkert har hørt, er vi i AaLUG igang med at planlægge et
weekend-arrangement med MOSIX Clustering i centrum.

Da AaLUG består af en bred skare af mennesker med mange forskellige
interesser skal det hele ikke gå op i MOSIX Cluster, hat og blå
briller. Tanken er at vi i weekenden d. 19. til 20. august vil lave et
arrangement med Linux til alle, der skal således både være en
installrække hvor "grønne" linuxbrugere kan få hjælp til at installere
Linux på sin PC, en foredragsrække (forhåbenligt) med foredrag der
henvender sig til brugere på forskellige niveauer samt naturligvis en
masse om MOSIX Clustering.

Vi mangler derfor hjælpere til at klare praktiske ting i løbet af
weekenden, til at hjælpe nye brugere med at installere Linux samt en
masse andet.

Vi vil også gerne kunne præsentere en række spændende foredrag, så hvis
er har lyst til at øse af din viden vil vi meget gerne høre fra dig.
Foredraget skal typisk vare af en varighed på 30 - 60 min. Emne kan
stort set vælges frit og skal på ingen måde være bundet af nedenstående
rækker forslag:

 - Hvad er Linux/Introduktion til Linux
 - Linux på skrivebordet
 - Opsætning af netværk
 - Basal unix
 - Linux som firewall/Netværkssikkerhed
 - Netværksservices (Samba, Apache, Bind etc.)
 - Clusterteknologier (MOSIX + de andre)
 - High Availability med Linux
 - etc.

Planlægningen foregår på arrangement@aalug.dk - alle kan tilmelde sig
listen og deltage i diskussionen.

Hjælperene koordineres af Bjarke Johannesen <bzj@aalug.dk>
Foredrag koordineres af undertegnede <jrm@aalug.dk>

Selv om i ikke lige har et foredrag i kan trække op af skuffen, vil jeg
meget gerne høre fra jer ASAP hvis i kunne tænke jer at holde et
foredrag eller to - jo før jo bedre.

/jrm

-- 
Jesper R. Meyer
email: jrm@aalug.dk
Received on Thu Jul 13 19:56:02 2000

This archive was generated by hypermail 2.1.8 : Tue Jul 19 2005 - 16:06:36 CEST